FooBar
FooBar er et arrangement som afholdes hver fredag! Arrangementet er lavet som en mulighed for folket, for at få sig en dejlig kold øl, når hverdagene er omme, og weekenden er på vej. FooBar giver mulighed for at drikke en kold øl i fred og ro, og få lidt afvæksling fra de indelukkede grupperum, men nogle gange hænder det også, at der er nogle der går lidt slingrende hjem.
Kontakt
FooBar kan kontaktes på foobar@fklub.dk
Hvor
Baren holder til i Jægerstuen, vi holder som udgangspunkt åben alle fredage i semesteret, ses vi? Det tror jeg nok vi gør. Nogle gange har vi inviteret en virksomhed forbi der gerne vil give en masse øl for at få lov til at snakke, når dette er tilfældet afholdes FooBar i kantinen. Nu tænker du nok „hvornår siger du jeg kan få gratis øl?“, derfor er der placeret en kalender i højre side, og arrangementer der starter med FooBar er lig gratis øl (og sodavand/cider).
Vagtplan
Vagplan findes i Google Drive
Hvornår
FooBar starter kl. 15 enten i Jægerstuen eller i kantinen, og lukker når det tynder ud i folkemængden.
Salg
Betaling
Normalt tager vi ikke imod kontanter i FooBar, men da vi er begyndt at samarbejde med DE-klubben, så er det dog en nødvendighed i ny og næ. I FooBar betaler man sine øl ved hjælp af Stregsystemet, så hvis man ikke har penge på sin konto fredag formiddag, så kan man indbetale til Stregsystemet, og herved få penge til kolde fadøl! :)
Tjekliste for FooBar
Om morgenen:
Tænd for fadølsanlægget (det skal stå og køle ned).
Tænd køleskabet i kantinen og fyld det op.
(Hvis du har god tid, så rens det også gerne).
Lige før FooBar:
Kør anlægget frem.
Stil lydanlægget op.
(Måske også projektor og lærred. Kommer an på, hvem der sponsorerer)
Under FooBar:
Sørg for at der er øl på anlægget. Hvis fustagen er tom, så skift den.
Efter FooBar:
Skyl anlægget igennem med vand (brug samme beholder som vi bruger til at rense det med) og kør det på plads.
Sluk for køleskabene i kantinen.
Pak lydanlægget væk.
Skyl det værste øl af kantinens gulve og borde.