Printning uden GUI-hjælp

Hvis du ikke anvender et „desktopmiljø“ som f.eks. GNOME eller KDE, men i stedet anvender en „window manager“, der ikke har en Samba/CUPS-wizard, som f.eks. Enlightenment, cwm, scrotwm, Blackbox, Fluxbox, Xmonad eller Window Maker, så kan denne guide være nyttig for dig. Den er også nyttig, hvis du slet ikke kører X (f.eks. på en server) eller bare gerne vil have helt styr på, hvad der sker „under overfladen“ på dit system.

1. Sørg for at følgende software og tilhørende afhængigheder er installeret:

cups
cups-client
samba
smbclient

2. Sørg for at du har følgende printerindstillinger i /etc/samba/smb.conf:

   load printers = yes
   printing = cups
   printcap name = cups

[printers]
   comment = All Printers
   browseable = no
   path = /var/spool/samba
   printable = yes
   guest ok = no
   read only = yes
   create mask = 0700

Der står muligvis allerede i filen. Hvis det ikke stod der, og du har redigeret filen, så husk at genstarte samba og cups:

$ sudo /etc/init.d/samba restart
$ sudo /etc/init.d/cups restart

3. Hvis din root-bruger ikke har en adgangskode sat (det er default i de nyere Ubuntu-udgaver), så sæt en med følgende kommando:

$ sudo passwd

4. Åbn http://localhost:631 i en browser.

5. Klik på Administration-fanebladet og derefter på „Add Printer“-knappen. Du skal logge på som root, når den spørger.

6. Vælg „Windows Printer via SAMBA“ og klik på Continue.

7. Skriv følgende i Connection, hvis du er ansat ved instituttet:

smb://BRUGERNAVN:ADGANGSKODE@CS/ad-print01.aau.dk/slv-cs-PRINTER

hvor BRUGERNAVN f.eks. er mt (dvs. uden @cs.aau.dk), ADGANGSKODE er adgangskoden hørende til brugernavnet og PRINTER f.eks. er p7. Brugernavnet for studerende er „student.aau.dk\BRUGERNAVN“.

8. Skriv printernavnet i Name og klik Continue.

9. Vælg på de efterfølgende to sider Make og Model for printeren. Listen over printere kan ses på http://www.ist.aau.dk/documentation/ist-services/print/available-printers/.

10. Husk at vælge Installed ved „Duplex Unit“, hvis det er tilfældet for printeren. Klik „Set Default Options“.

11. Printeren bør nu virke. Få evt. CUPS til at udskrive en testside.

atnuj/print-minus-gui.txt · Sidst ændret: 16-09-2011 18:48 (ekstern redigering)
Driven by DokuWiki Recent changes RSS feed Valid CSS Valid XHTML 1.0