Denne sider beskriver hvordan man sætter et udviklingsmiljø op til udvikling af stregsystemet. Bemærk, at du skal have en bruger på Bitbucket.org, samt have din konto godkendt til at tilgå stregsystemet, før du kan lave et checkout/committe ædnringer.
Denne guide forudsætter, at du allerede har en konto på Bitbucket.org, og at du er bekendt med hvordan distribueret versionsstyring fungerer. Stregsystemets repository kører på Mercurial.
Start med at installere det mest nødvendige på din maskine, dvs. Python + Pylons.
$ sudo apt-get install python $ sudo apt-get install python-pylons
Efter installationen af python ønsker vi at installere virtualenv, sådan at du ikke ødelægger alt for meget på din egen maskine.
$ easy_install virtualenv
Nu opretter du et virtuelt udviklingsmiljø et eller andet sted på din maskine - i det her tilfælde i den mappe du står i, under navnet stregsystem.env
.
$ virtualenv stregsystem.env
Du aktiverer dit virtuelle miljø således:
$ source stregsystem.env/bin/activate
Din kommandolinje burde nu indikere, at du står i dit virtuelle miljø. Du kan deaktivere det ved ganske enkelt at skrive deactivate
:
$ deactivate
Som sidste led i opsætningen bør du installere Django - i dette tilfælde tager vi bare den nyeste udgave. Vær sikker på, at du har dit virtuelle miljø aktiveret:
$ pip install django
Dette installerer nyeste udgave af django
. Hvad du derimod kan gøre, er at installere den requirements-fil, som ligger i checkoutet fra Mercurial. Stil dig i mappen hvor du har dit checkout lokalt - vær sikker på at dit virtuelle miljø er aktivt.
$ pip install -r requirements.txt
Dette installerer alle nødvendige moduler krævet for at stregsystemet kører, i den version det er udviklet til.
Hvis det er første gang du starter stregsystemet på din maskine, skal du huske at synce din database. Dette gøres således – selvfølgelig fra dit virtuelle miljø:
$ ./manage.py syncdb
For at starte udviklingsmiljøet op køres – selvfølgelig fra dit virtuelle miljø:
$ ./manage.py runserver 8080
Herefter kan du tilgå stregsystemet lokalt i din browser på http://localhost:8080
.