====== Printning uden GUI-hjælp ====== Hvis du ikke anvender et "desktopmiljø" som f.eks. GNOME eller KDE, men i stedet anvender en "window manager", der ikke har en Samba/CUPS-wizard, som f.eks. Enlightenment, cwm, scrotwm, Blackbox, Fluxbox, Xmonad eller Window Maker, så kan denne guide være nyttig for dig. Den er også nyttig, hvis du slet ikke kører X (f.eks. på en server) eller bare gerne vil have helt styr på, hvad der sker "under overfladen" på dit system. 1. Sørg for at følgende software og tilhørende afhængigheder er installeret: cups cups-client samba smbclient 2. Sørg for at du har følgende printerindstillinger i /etc/samba/smb.conf: load printers = yes printing = cups printcap name = cups [printers] comment = All Printers browseable = no path = /var/spool/samba printable = yes guest ok = no read only = yes create mask = 0700 Der står muligvis allerede i filen. Hvis det ikke stod der, og du har redigeret filen, så husk at genstarte samba og cups: $ sudo /etc/init.d/samba restart $ sudo /etc/init.d/cups restart 3. Hvis din root-bruger ikke har en adgangskode sat (det er default i de nyere Ubuntu-udgaver), så sæt en med følgende kommando: $ sudo passwd 4. Åbn ''http://localhost:631'' i en browser. 5. Klik på Administration-fanebladet og derefter på "Add Printer"-knappen. Du skal logge på som root, når den spørger. 6. Vælg "Windows Printer via SAMBA" og klik på Continue. 7. Skriv følgende i Connection, hvis du er ansat ved instituttet: smb://BRUGERNAVN:ADGANGSKODE@CS/ad-print01.aau.dk/slv-cs-PRINTER hvor BRUGERNAVN f.eks. er mt (dvs. uden @cs.aau.dk), ADGANGSKODE er adgangskoden hørende til brugernavnet og PRINTER f.eks. er p7. Brugernavnet for studerende er "student.aau.dk\BRUGERNAVN". 8. Skriv printernavnet i Name og klik Continue. 9. Vælg på de efterfølgende to sider Make og Model for printeren. Listen over printere kan ses på [[http://www.ist.aau.dk/documentation/ist-services/print/available-printers/]]. 10. Husk at vælge Installed ved "Duplex Unit", hvis det er tilfældet for printeren. Klik "Set Default Options". 11. Printeren bør nu virke. Få evt. CUPS til at udskrive en testside.